I fredags talte jeg med en kvinde, der for nylig er landet i et super fedt toplederjob. Hun er dygtig, ambitiøs og knokler hver eneste dag med stor glæde for at få sit område til at lykkes. 90% af jobbet ligger lige til højrebenet, øverste-chefen er yderst tilfreds med hende, hun elsker sit arbejde og er som en fisk i vandet.

Hvad er problemet her?

Hun har mand og med ham to børn, som hver dag skal klare sig uden hende. Dagene på kontoret er meget lange og der er ikke længere er tid til at hente inden for institutionens åbningstider. Nu er storebror ved at blive trænet i at hente lillesøster, så går de to unger hjem og hygger indtil mor og far kommer susende fra job.

Vel egentlig en fin løsning, hvis hun kan holde til, at work/life-balancen nu er tippet, så hendes medarbejdere, leverancer til projekter og håndtering af store komplekse problemstillinger er vigtigere end at hente tidligt og lave aftensmad. Lige nu er hun usikker på, om hun gør det godt nok. Men jeg ved, at hun holder ud, for hun er landet i præcis det job, der kan vise hendes fulde potentiale, så når hun ender med at finde den gode balance, er det bare fantastisk.

Historien her fortæller igen om det stretch alle os med karriere, børnefamilie, fritidsinteresser og venner lever med hver eneste dag. Ofte drømmer mine klienter og jeg om at kunne fokusere 200% enten på karrieren, på os selv eller på familien for at få ro på de indre fronter, men sådan er det ikke. Livet er med alderen og familiens tilkommen blevet til en nænsom dans mellem kærlighed og karriere. Vi danser den alle som én hver eneste dag og nogen dage mere smidigt og kønnere end andre. Det vigtige er, at vi danser, bliver klogere og skaber os det liv hvor der er plads til os, til vores kærlighed og vores karriere.

I øvrigt stor tak til den ansvarlige storebror – He Rocks